Kunde |
DTU |
Teknisk partner |
Lumitech |
Område |
Skræddersyede LED løsninger |
Ny- og ombyggede lokaler med moderne belysningsløsninger fra Solar Light på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby med cirka 50.000 m2 store forskningsfaciliteter.
- Det særlige er, at al belysning er fuldstændig skræddersyet og specialbygget til byggeriet. Det drejer sig om i alt ca. 5.000 armaturer, der er udviklet i samarbejde med arkitekterne og ingeniørerne på projektet. Alt er kort sagt custommade, fortæller Solars salgschef Carsten Løvgren og fortsætter:
- Samtidig er det teknologisk set en løsning fra allerøverste hylde. Den repræsenterer de mest moderne og højteknologiske løsninger set fra et energimæssigt synspunkt.
Solar Light har leveret de specielle belysningsløsninger – en opgave, som kræver stor præcision, så forskningen og undervisningen får de helt rette bio-videnskabelige rammer.
- Armaturerne i laboratorierne er udviklet, så de indgår som en del af loftet. De lange, smalle lysarmaturer er forsynet med flanger, som bærer loftspladerne. Løsningen består af en række individuelle og forskellige armaturer, som kun passer i det rum, de er bygget til. Alt er produceret efter helt individuelle mål, som sikrer maksimal integration mellem lofter og belysning, fortæller Carsten Løvgren.
Hele 5.000 armaturer og 3,5 kilometer loftskinner er brugt til projektet.
Solar Light har opbygget et stort knowhow omkring kundespecifikke løsninger, som udvikles i tæt samarbejde med bygherrer, arkitekter og rådgivende ingeniørfirmaer. Kombineret med unikke logistik-services som eksempelvis Fastbox, får kunderne den helt rigtige løsning til rette tid.