Kunde |
Claus Sørensen A/S |
Område |
LED |
Besparelse |
330.000kWh pr. år |
Claus Sørensen A/S er en frysehuskoncern, der består af 7 forskellige frysehuse rundt om i Danmark. Lige fra Padborg til Skagen. I Vejle afdelingen har fryseterminalen fået installeret LED belysning i alle frysehallerne.
Som frysehuskoncern, der varetager håndtering af fødevarer mv., er der flere kvalitetsnormer, der skal være på plads. Claus Sørensen A/S er bl.a. certificeret efter den internationale Fødevarestandard IFS (et krav for at levere fødevarer til en række tyske og franske detailhandelskæder) og BRC (British Retail Consortium), som sætter standarden i UK, Nordamerika og mange europæiske lande. Claus Sørensen A/S betjener Danmarks og nogen af verdens førende fødevareproducenter. Disse kunder stiller ligeledes krav om, at koncernen er energieffektive på samme måde som kvalitetscertifikater også gør det.
For at imødekomme disse kravspecifikationer har Claus Sørensen A/S investeret i at udskifte de traditionelle lyskilder, der afgiver meget varme, med LED lys. LED lys giver samme lys som traditionelle lyskilder, men med et væsentlig mindre forbrug af watt og derved mindre varmeafgivelse.
300 armaturer med 400W kviksølv-lyskilder blev udskiftet med 300 LED-armaturer (Stella High-Bay Industripendel) med 150W. Derudover er der monteret 100W Stella armaturer og i det lavloftede område er der anvendt 50W industripendler.
Belysningsløsningen giver en årlig besparelse på 330.000 kWh og har en tilbagebetalingstid på 2,2 år. 75% af besparelsen ses på energiforbruget til lampen og de resterende 25% er køleanlægget, hvor der yderligere spares energi på i fht. nedkøling af frysehusene.
De gamle traditionelle lamper var typisk på 400W og det er den effekt og varme, der skal bruges energi på at fjerne igen. Med den nye LED løsning opnår Claus Sørensen A/S at være energieffektive og dermed også grønne i omstillingen af anlægget.
Koncernen Claus Sørensen A/S sparer altså både energi til belysningen, men også energi til selve kølingen af frysehusene. Der opnås samtidigt også på sigt en økonomisk besparelse.